Jeg blev træt af horden af overfølsomme kvinder, fede og førtidspensionister, som huserer derinde og valgte at forlade stedet. Jeg har næsten udelukkende trollet det sidste års tid og kunne ikke tage stedet seriøst.
Ah. Svesken. Jeg kommer ikke ligefrem til at savne mennesker som ikke har nogen indhold i deres liv ud over deres katte, madafhængighed (/medfølgende fedme og mangle på tøj der passer de fede kroppe) og debatten. Jeg blev til sidst sur når jeg læste de samme kiksede råd, som fede mennesker giver andre fede mennesker som forsøger at tabe sig. Jeg kan ikke se, at de nogen sinde kommer ud af deres madafhængighed medmindre de skifter tankegang. Det er ikke noget, som jeg følte er værd at spilde min tid på at overbevise andre om. Der er heldigvis andre steder hvor man kan finde ligesindende mennesker. Måske er det den kollektive lave IQ som pøblen på debatten udviser, som pisser mig af. Måske er det nogle af individerne derinde, som ikke kan finde ud af formulere sig i korthed?
Apropos førtidspensionister, så er der noget, som virkelig har pisset mig af. Jeg har betalt for min ekskærestes bilforsikring, da jeg troede, at jeg ville få de penge tilbage. Hun slog op efter en måned eller to. Hun har kørt rundt i en bil i et helt år, som jeg har betalt forsikring for. Det virker bare ikke fair, at det har pisset mig af. Jeg har cuttet kontakten (efter bruddet) og derfor har jeg ikke kontaktet hende omkring de penge. Jeg skriver det bare for at få det ud af min verden.
Fuck dig og den forpulede forsikring.
Der. Jeg havde brug for det.
Jeg har ikke tænkt mig at være gavmild igen. Det har heddet millimeter (eller deromkring) demokrati i mit nye forhold. Det fungerer godt med min kæreste. Vi har et regneark og afregner hvad vi har brug for.
Som min mor plejer at sige: Kærlighed og økonomi er to helt forskellige ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar