Ud af den onde cirkel

Jeg snakkede med en veninde for et par dage siden omkring vores respektive valg af partnere. Det her er noget vi har snakket om før.

Vi har begge to haft en tendens til at finde håbløse eksistenser, som ikke gengælder vores følelser eller ikke er i stand til at gengælde dem.

Mens jeg snakkede med hende gik det op for mig, at jeg har scoret nedad i de fleste tilfælde.
Jeg bør ikke være en skraldespand for sociale tilfælde. Det gælder især nogle af de kvinder jeg har mødt på tinder her på det sidste.

Jeg bliver nødt til at stille højere krav til mine partnere eller indfinde mig med at leve mit liv alene fremover.

Jeg skal ikke igen have en kæreste blot for at have en kæreste. Det var så tydeligt sidste gang. Ingenting passede, når det kom til stykket. Hverken børn, uddannelse, økonomi, sundhed (mad/sport), det seksuelle, familie eller beliggenhed. Jeg har været så blind. Jeg har brug for et realitetsfilter, som jeg især aktiverer efter, at jeg bliver forelsket i nogen. Denne filter ville have frasorteret de fleste af de sociale tilfælde jeg har mødt på det sidste.

De tanker har allerede reflekteret på min måde at bruge tinder på. Jeg matcher med en hel del, men vælger kun at skrive til dem, som jeg finder tiltrækkende på overfladen og som jeg tror kan opfylde de fleste af mine krav/ønsker. Resten kan heldigvis bruge som bekræftelse.