Det her er lidt af en sørgelig historie, men med en slags happy ending.
Jeg mødte en ung kvinde for et par måneder siden. Jeg var på date med hende og hun fortalte mig, at hun har brugt et år på at træne CrossFit, da hun havde brug for at blive tonet - jeg skyndte mig at komplimentere hende for, at hun så vildt godt ud. Slank med tonede muskler og meget lidt fedt på kroppen.
I modsætning til hende virkede jeg slap og følte mig fed selv om, at jeg lige har tabt de fleste af de kilo, som jeg var dum nok til at tage på mens jeg var i et forhold.
Hun virkede ikke som et match for mig den gang og jeg skyndte mig at afvise flere dates med hende efterfølgende. Hun var vildt sød og jeg træt af mig selv nu, da jeg ikke har mulighed for at komme i kontakt med hende. Det eneste jeg ved, at hun er ergoterapeut og arbejder for en bestemt kommune. Jeg har ikke været i stand til at finde hende på Linkedin eller på google. Jeg har heller ikke set hende på Tinder siden.
Anyway ..
Der gik en uge eller to og jeg fik at vide, at jeg skulle gøre noget aktivt for at styrke min ryg/lænd. Både lægen og fysioterapeuten mente, at det enten var noget boksning eller CrossFit jeg skulle gå til. Jeg skulle fandeme ikke gå til boksning. Det er jo en hjernedød sport. Eller i hvert fald en sport, som man kan blive hjerneskadet af.
Jeg dukkede op hos det lokale CrossFit box en gang jeg var på vej ud og løbe. Jeg var iført mit slanke løbetøj (i modsætning til det andet løbetøj, som jeg brugte før) og snakkede med en af instruktørerne, som kiggede meget tvivlende på mig, da jeg sagde, at ville dukke op til noget CrossFit intro om et par dage. Det var i november.
Siden den gang har jeg trænet 3-4 gange om ugen. Jeg er holdt op med at løbe og derfor bruger også spinning/thorax til at holde mig i form. WODs blevet en del af mit liv. Jeg glæder mig hver gang jeg skal derned og jeg bruger holdene, som jeg træner med som inspiration. Jeg tør ikke løfte alt for mig på grund af min ryg/lænd, men jeg skruer langsomt op for vægten fordi det er den måde jeg føler mig tryg på.
Mine skulderled er blevet mere fleksible. Mine mavemuskler virker. Det gør mine arme også. Jeg kan lave armbøjninger og mavebøjninger uden brok. Jeg kan lave toes to ring/bar korrekt. Jeg var ikke klar over, at jeg var så fleksibel og kunne klare så meget. Jeg er begyndt på nogle udholdenhed-WODs, da jeg tror, at det giver mest for mig lige nu.
Alt i alt har det været ret fantastisk. Jeg har misbrugt mine benmuskler ret meget til tider (jeg har aldrig lavet så mange squats før..), men har kun været øm (fantastisk øm de første par gange omkring mavemusklerne, når jeg rejste mig fra sofaen).
Uden ubehag kommer man ingen vegne. Mange mennesker forsøger at finde smutveje. Jeg tror ikke på smutveje. Det skal være hårdt fordi ellers lærer jeg ikke noget om hvordan min krop er. Jeg kan til enhver tid sige fra hvis jeg vil eller lave færre øvelser. Igen holder øje med mig. Det er mig selv, som sætter tempoet.
Da jeg for første gang fik lavet toes to ring gik det op for mig, at jeg var seriøst ved at blive glad for at komme i boksen. Nu mangler jeg blot at træne min rygmuskler op, da jeg er seriøst dårlig til at lave pullups. Jeg kan ikke lave mere end 3-4 stykker og synes, at det er lidt surt at skulle bruge en elastik som hjælp. Det bliver min næste udfordring.
Jeg løber kun en enkelt dag om ugen nu, men savner det ikke. Jeg kommer i boksen primært for at træne, men har alligevel formået at begynde at snakke lidt med nogen af de andre. De virker meget søde.
Jeg skal begynde i løbeklubben igen snart, men det bliver kun den ene dag om ugen. Min lænd kan ikke klare de stød jeg har udsat den for de sidste 8 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar