Jeg savner, at forældre ikke opfører sig som lam

Artiklen "Vi savner en hverdag med skolemælk og lektier" bragte mit pis i kog.

Årsagen var, at de forældre hvis barn artiklen omhandler har åbenbart nok energi til at brokke sig over forholdene deres barn bliver udsat for, men åbenbart ikke nok til at flytte ham over i en privatskole hvor der er begrænsning på antal af elever i klassen.

Deres barn har aspergers og kan ikke klare 30 elever i en normal folkeskoleklasse.

Det kunne jeg heller ikke og jeg er ikke engang diagnosticeret.

Da jeg kom i folkeskolen i en forstad til Aalborg kunne jeg ikke magte så mange mennesker omkring mig. Jeg kunne ikke stimuleres nok til at lave lektier. Jeg havde ingen sociale kompetencer. Jeg prøvede, men det gik altså galt og jeg var aldrig en del af gruppen. Både fordi jeg ikke passede ind sammen med rige forstadsbørn som flytning og fordi jeg ikke kunne finde ud af at tilpasse mig.

Da halvdelen af 9. klasse var overstået og jeg blev vurderet som ikke egnet til gymnasiet. Begrundelsen var, at jeg aldrig sagde noget i timerne og var bagude i forhold til sprog, da jeg har haft en pause på 2 år uden skolegang.

Til et møde med skolen stillede kommunen op med en tolk, da de skønnede, at mine forældre ikke kunne forstå sproget. Jeg sagde til mine forældre, at jeg ikke magtede det længere efter det møde og de tog mig ud af skolen.

Der blev fundet en privatskole til mig, som ville tage mig midt i 9. klasse. Jeg er evig taknemlig for, at Aalborg Friskole tog mig ind.
Det havde mirakuløst effekt på min indlæring. Der var maks 15 elever i klassen. Lærere havde tid. Mine karakterer blev bedre. Jeg bestod 9. klasse.

Det samme gentog sig i 10. klasse Sct. Mariæ skole. Max antal elever. Engagerede lærere. Jeg fik gode karakterer. Jeg bestod alle prøver og blev erklæret egnet til at gå på gymnasiet.

Den gang det her foregik var mine forældre uden arbejde. Begge to var på offentlig forsørgelse, da vi var nye i landet og havde ingenting. De fik støtte til, at jeg kunne gå på privatskole. Hvor der er vilje er der vej. Vi spiste aldrig oksekød og de drak aldrig alkohol. De tog ikke på dyre ferier. Men deres barn gik i privatskole. Jeg synes, at forældrene i artiklen kunne lære noget af det.