Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gør det. Netdating er bare en ekstrem form for masochisme.
I dag stod jeg forholdsvis tidligt op og startede med at kigge på nogle profiler på love.dk - i det håb om, at nogle spændende kvinder er dukket op siden sidste gang jeg kiggede.
Fandt en jeg synes om, skrev et besked. Fik et svar om, at jeg ikke var det hun søgte efter, fordi jeg ikke skrev i min profil, at jeg søgte efter en kæreste. Fair nok, det skulle jeg have skrevet. Det ville jeg have skrevet tilbage, men personen har valgt at filtrere mig og jeg var ikke i stand til at skrive og forklare, at jeg i virkeligheden søgte en kæreste og mener det seriøst. Fint nok, folk der gør den slags fortjener ikke min opmærksomhed. Og jeg gider ikke at oprette endnu en profil, blot for at sende en besked om at jeg altså mente det. Fuck det.
Fik sendt nogle beskeder i løbet af dagen til kvinder jeg synes virkede fornuftige .. uden at få et svar tilbage.
For en halv time siden, skrev jeg til et profil uden billede. Og kom til at skrive, at jeg ikke synes at det var fair, at hun kunne se mit billede mens jeg ikke kunne se hendes. Tilbage kom der et vredt svar der lød på, at jeg ikke skal bestemme hvem hun skal vise billeder til.
Endnu en psycho, ser det ud til. Jeg er åbenbart ret god til at støve dem op. Jeg skrev i en venlig tone og brugte smileys. Det er åbenbart ikke nok.
Profilen havde en del stavefejl, måske et tegn på, at nogen muligvis er lettere retarderet. Og der var en liste af egenskaber, som jeg skal opfylde. Og tonen var allerede vred der.
Fuck, jeg overså en hel række røde lamper, som lyste mens jeg læste det profil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar