Taber?

Grunden til at jeg oprettede denne bløg er, at jeg er begyndt at føle mig mere og mere som en taber. Først i 30'erne, arbejdsløs, ugift (og ikke engang en kæreste eller udsyn til at få en). Fuck.

Det med at være arbejdsløs går mig mest på (det har stået på i 2 måneder). At bo i Nordjylland mens alle relevante IT virksomheder lukker omkring en og dem jeg vil gerne arbejde for i og omkring Århus ikke vil snakke med mig - det er begyndt at irritere mig.
At starte noget selv er ikke nogen god ide. Jeg er ikke typen, der kan sælge noget som helst. Jeg er en tekniker.

Måske er det bare denne her uge. Eller fordi jeg ikke har været udenfor mens det har været lyst i langt tid. Mit humør har ikke været ret godt i denne her uge. Og det var ikke bare på grund af, at jeg havde bihulebetændelse og ikke rigtigt har været udenfor.

Det var et brev fra a-kassen om, at jeg skal deltage i et forløb for ledige, der var prikken over i'et. Det er åbenbart ikke nok med, at jeg skal skrive 2-3 ansøgninger om ugen, nu skal jeg også bruge en dag om ugen på at være på et jobsøgningskursus. Hvilket er latterligt. De kurser jeg har været på før (har været arbejdsløs i ca. 1 år efter at være blevet færdigt med at læse) var alle sammen totalt ubrugelige.
Der er typisk en konsulent, som har en meget postitiv attitude (så positiv, jeg har altid haft lyst til at kvæle vedkommende) og deres egen ide til, hvad der skal til for at ledige finder et job. Og ellers en overbevisning, som forøvrigt deles af min a-kasse, om at det er de lediges eget skyld, at de ikke kan finde arbejde. Fordi man skal helst vaske trapper, selv om man er datalog eller ingeniør indtil man finder et relevant arbejde. Fuck.