onsdag den 28. oktober 2009

Skæbnens ironi

Nogle dage er bedre end andre. F.eks. lærte jeg noget i dag. Mest om skæbnens ironi.

Jeg blev sat til at analysere CV'ere sammen med to meget kristne mennesker, som havde brug for at skilte med, at de var religiøse. Og jeg kom til at sige, at jeg er ateist. Jeg kunne bare fornemme, at deres billede af mig vendte 180 grader på ingen tid. Det var lidt ligesom at kalde en jøde for en nazi. Det sker bare ikke.

Af andre detaljer, så skal man åbenbart passe på, hvad man skriver i de dokumenter man sender til arbejdsgivere. Altså bør ikke skelne sig alt for meget ud fra den grå menneskemængde.

Hvis man er i 40'erne og ikke gift, sender det et forkert signal. For mange små børn sender et signal om, at man måske ikke har nogen til at passe dem. Etc. etc.
Hvis man skriver at man er religiøs (eller ateist), kan det opfattes negativt.
Mit indtryk var, at alting, som ikke passer ind i verdensbilledet for en rugbrødspisende dansker som stemmer på DF kan opfattes negativt. Det der er tilbage, er et gennemsnitligt, generisk menneske.

Nogen af de andre ville organisere et linked-in gruppe for dem som deltager i kurset. Her håber jeg ikke, at vi bliver tvunget til at være med i den. Det er ikke noget specielt godt selskab, at blive set i.. sådan generelt. Ikke fordi der er noget galt med de mennesker, men bare fordi de er i samme situation som mig.

Endnu en spildt formiddag, som jeg kunne have brugt på noget fornuftigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar